Hvad kan jeg som coach og mentor hjælpe dig med?

Som certificeret coach bruger jeg en spørgeteknik, der åbner op og udfordrer dig tankemæssigt i en helt anden grad, end du er vant til. Jeg vil udfordre dig på f.eks. dine muligheder og evner samt dine negative vanetanker og begrænsende overbevisninger. De er nemlig med til at stoppe dig i at opnå det, du savner og ønsker for dig selv. Det er derfor også dem, der er vigtigst at tage fat på og få løsnet op for.

Det grundlæggende er, at når du i coachingprocessen åbner op mentalt, og bliver fokuseret og udfordret på vanetankerne, begynder forandringen at komme.

  • Du begynder at tænke og handle anderledes.
  • Du handler og tænker nu aktivt for dig selv, i stedet for imod dig selv.

Min coachende spørgeteknik er en integreret del af min anden kompetence:

Mentor i mad & psykehvor jeg som certificeret professionel mentor ved, hvordan man bryder ødelæggende madmønstre og hjælper mennesker, der kæmper med overspisning, trøstespisning og negativ kropsopfattelse til at få et afslappet forhold til mad, krop og vægt.

Mange forsøger at spise sig ud af en følelse, og det kan være både med søde sager eller mad. Uanset hvad vi spiser, ændrer det ikke på vores grundfølelse, men giver bare en kortvarig lettelse. Ingen mad kan fjerne vores følelser.

Bruger du søde sager eller mad, når livet udfordrer dig, du keder dig, du er frustreret eller når livet er intenst og fyldt med glæde? Så har du sikkert oplevet at maden pludseligt tog magten fra dig og du står tilbage efter ”bevidstløst” at have proppet dig med noget spiseligt?

Eller måske du reagerer ved at lægge kontrol og flere madregler på dig selv på dig selv og din mad, når livet udfordrer dig?

Uanset hvordan du reagerer, er det dine følelser der styrer dig og du overdøver den med mad. Fremfor at mærke hvordan du har det, hvad følelsen handler om, hvad den gør ved dig, og lade den være i din krop og sind, og derefter reagere på den, så overdøver du den mad. Både overspisning og kontrol fylder så meget i dig, da du i stedet for at mærke grundfølelserne, overvældes af skyld og skam.  Den virkelige grund (følelse) der fik dig til enten at overspise eller kontrollere dig ud af det, vil stadig være i dig, men er bare gået lidt i baggrunden for en tid.

Sammen finder vi ud af:

Hvad der gør det svært for dig og du lærer at forholde dig til dine følelser, så du ikke længere behøver at dulme med søde sager eller mad.

Hvordan du bryder dine gamle madmønstre, og får vendt den negative indre selvsnak til et langt mere selvkærligt og accepterende forhold til maden og kroppen. Derved kan du både nyde din mad mens vægten stille og roligt går nedad.

Hvordan du finder den indre ro og får kontakt til din sult- og mæthedsfornemmelse så du kan spise det du har brug for og stoppe, når du er mæt.

Så for dig, der gerne vil ændre dit mønster én gang for alle, har jeg redskaberne der kan forløse et anstrengt forhold til mad, krop og vægt.

Min vejledning vil altid tage udgangspunkt i at støtte dig, lige der hvor du har brug for det, så du opnår langtidsholdbare resultater.